lørdag den 14. maj 2011

Quorn Bolognese



"Svampeprotein er hovedingrediensen i alle Quorn produkter. Det er lavet af et medlem af svampefamilien ( som champignon og trøffel ) og er et højkvalitativt vegetarisk protein som har et naturlig lavt fedtindhold samt få kalorier. Det er rigt på kostfibre(vigtigt for fordøjelsessystemet) og har de essentiale aminosyrer som din krop behøver, uden kolesterol eller transfedtsyrer (www.quorn.dk)"

Jeg laver typisk pasta-sauce af finthakkede grøntsager (squash, champignon, gulerod, etc. og en god tomatsovs) - men skal det gå stærkt, og jeg oven i købet har lyst til en mere bolognese-lignende pastasauce, så er Quorn det perfekte alternativ. Jeg tør sågar vove at påstå at denne ret ville kunne snyde en ikke-vegetar.

Til denne Qourn-Bolognese har jeg brugt:


1 pose Quorn-fars (kan købes i Irma)
Olie
2 ds. flåede tomater
1 stort finthakket løg
2 fed finthakkede hvidløg
2 fintrevne gulerødder
En halv finthakket squash
1 finthakket rød-peber
salt & peber
En halv tsk. sukker
1 tsk oregano
1 tsk basilikum
OG .. så til tricket - tilsæt lige sovsen lidt ketchup. Dét rocker! :-)

Opvarm olie i en gryde og tilsæt løg, hvidløg. Lad det svitse lidt og tilsæt Quorn-farsen. Tilsæt evt. lidt mere olie, da farsen er lidt tør. Tilsæt alle grøntsagerne, de flåede tomater, krydderier - smag til og lad det simre ved lav varme i en times tid.

Enjoy! ... og hey - husk lige parmesanen :-)

... Hvis du er interesseret i Quorn, kan du læse mere om sortimentet på deres hjemmeside og desuden finde opskrifter med andre quornprodukter fra min blog her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar