tirsdag den 14. februar 2012

Dagens Frokost - Råkostsalat & Linsedeller




Denne råkostsalat er simpelthen så let at lave. Vi har altid en pose gulerødder, en pose rå rødbeder samt æbler i huset, hvorfor den ofte kommer på bordet til aftenmåltidet og desuden er en genganger i madpakken. Lettere og billigere bliver det nærmest ikke. Nogle gange blander jeg rosiner i, andre gange hakkede mandler, solsikkekerner, eller stykker af appelsin. Det afhænger af, hvad der lige er i køkkenskabene.

Så her er den altså - dagens meget lette frokost: råkostsalat med linsedeller fra dagen før - linsedellerne er lavet ud fra denne opskrift. Dog på røde linser i stedet for grønne og formet som små deller i stedet for bøffer.

Salat til to personer består af: 3 store gulerødder, tre friske rødbeder, 1 stort æble (evt. nødder, rosiner, appelsin i stykker)

Velbekommen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar