lørdag den 14. januar 2012

Morgenstund Har Guld i Mund




Jf. dette indlæg, vil jeg lige tilføje at jeg altså spiser andet end nutella og mælkesnitter (selvom min hormonbefængte krop egentlig kunne spise det 24/7) Jeg må jo også sørge for, at den lille babydreng får lidt lækkert og sundt.
Denne morgengrød har jeg spist stort set hver morgen de sidste to uger. Den er let at lave, ligger tungt i mavsen og smager skønt. Det er jo så let som den gode gammeldaws havregrød, der blot er lavet på ruggryn og har fået et pift af mandel, æble og rosin. Mere kompliceret er det alligevel heller ikke.

Så her er hvad du skal bruge: (opskrift til 1 person)

1. dl ruggryn
1. dl. vand
1. dl mælk (du kan også nøjes med at bruge 2. dl. vand. Det er bare mig, der godt kan lide at grøden er lavet på halv mælk / halv vand)
1 lille æble eller 0,5 stort æble i små tern
10 hakkede mandler (mere eller mindre kan gøre det)
en lille håndfuld rosiner
en knivspids salt

Og sådan gør du:
Ruggryn, vand, mælk, mandler og æbler i tern bringes let i kog i en lille gryde. Der skrues ned for varmen og grøden simrer til den rette konsistens nåes. Når grøden er færdig serveres den og toppes med rosiner. Gem evt. også lidt æbler i tern til at toppe grøden. Spis grøden som den er, eller hæld lidt mælk over.

Vebekommen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar