torsdag den 14. april 2011

Snup En Frugtkugle - No Sugar Added!





De her små lækre frugt- og nøddekugler er virkelig lækre og så er de helt uden sukker og hvede. Jeg faldt over opskriften på bloggen EGOSHE - en blog, der indeholder rigtig mange lækre vegetaropskrifter (på trods af det ikke er en vegetar-blog) Opskriften er egentlig lavet som en stor brownie, der efterfølgende kan skæres i mindre stykker.
Jeg har forsøgt mig med disse små frugt- nøddekugler i stedet - og det fungerede så fint. Desuden udskiftede jeg hasselnødder med mandler.

Ingredienser:
500 g. dadler udblødt i vand i 1 time
100 g. paranødder - hakkes groft
150 g hasselnødder eller mandler - hakkes groft
2 dl. kakaopulver (mørk uden sukker)
2 dl. koldpresset kokosolie - det finder du hos din helsekostbutik
Kokosmel - til drys

... og sådan gør du

Udblød dadlerne i vand i en time. Blend dadlerne til en fin dadelmasse. Det er lettest at gøre af flere omgange, da dadlerne har det med at sætte sig lidt fast i blenderen, hvis der er kommet for mange i. Du kan også hakke dem fint - det gjorde jeg, da min blender ikke helt ville arbejde med dadlerne - så meget for en billig blender :-) Bland kokosolien meget grundigt med dadelmassen og sørg endelig for at få alle klumper udrørt. Bland dernæst kakaoen meget grundigt i og til sidst nødderne.

Dejen formes til små kugler som efterfølgende vende i kokos og stilles på køl.

Voila! I love them!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar