torsdag den 14. juli 2011

RawKage M. Hindbær & Blåbær





Ta-daa... Her er den så; min aller første rawkage (og efter min kæreste nu har smovset tre stykker i sig på under en halv time, tør jeg godt konstatere, at den er et hit)
Jeg er inspireret af Caroline Fibæks bog Rawkager som er fuld af sunde lækre sager. Desuden indeholder den en oversigt over de ingredienser, som er et must i en raw-kagebagers køkken - og det gør jo det hele lidt mere overskueligt, hvis man er ny i faget.

Denne kage er lavet på en mandel-valnøddebund. Efterfølgende et lag blåbærcreme efterfulgt af et lag hindbærcreme. Kagen er sammensat ud fra to opskrifter i Caroline Fibæks bog; en bund fra een kageopskrift, Skovbærcreme-Kage, samt toppingopskriften fra kagen Pink Pie

Kagen var meget let at lave og blev, ved stor hjælp fra min stavblender (som desuden er et must!) lavet på ca. tre kvarter - og efterfølgende sat i fryseren til afkøling.

Kagebunden lyder:
1,5 dl. pekannødder (jeg brugte mandler)
1,5 dl. valnødder
1 dl. udstenede dadler
1 spsk. kokosolie

Og sådan laver du din kagebund:
Mal nødderne med en stavblender, i en blender eller i en kværn. Blend dadler og kokosolie til en dadelmasse og rør nødderne i. Fordel derefter bunden i en springform foret medbagepapir og stil den i køleskabet, mens du laver frugtcremen/moussen.

Og så skal der lavet creme: - du kan vælge at lave een frugtcreme, eller lave to, som jeg gjorde. Det ser rigtig fint ud, når kagen skæres i stykker og smager skønt med den frugt, du bedst kan li'.

Blåbærcreme:
2 store modne banener
1 tsk vanillepulver
2 spsk lecithin-granulat (fåes i din helsekostbutik)
200g frosne blåbær
2 spsk kokosolie

Hindbærcreme:
2 store modne banener
1 tsk vanillepulver
2 spsk lecitingranulat (fåes i din helsekostbutik)
200g frosne blåbær
2 spsk kokosolie

Jeg dækkede først bunden med blåbærcreme, lagde efterfølgende kagen i fryseren, mens jeg lavede hindbærcremen og da blåbærcremen var blevet godt kold og stiv, lagde jeg et lag hindbærcreme over og satte efterfølgende kagen i frysen i en lille times tid. Inden servering lod jeg kagen stå i ca. 20 minutter.

Hvis du ikke allerede er en raw-kagebager, skal du altså prøve - og denne her er altså en lækkerlaps af slagsen. NamNam!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar