lørdag den 14. maj 2011
Knæk Knæk KnækBrød
Her kommer opskriften på det lækreste (og letteste) knækbrød:
Du skal bruge:
1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
3 1⁄2 dl hvedemel
2 dl vand
1 1/4 dl olie
1 tsk. bagepulver
2 1/2 tsk. salt
... og sådan gør du:
Rør havregryn, sesamfrø, hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner, hvedemel, bagepulver og salt sammen. Tilsæt vand og olie, og rør ud til en jævn dej, der deles i to lige store portioner. Rul dem ud imellem to stykker bagepapir og læg dem på en bageplade. Fjern det øvereste lag bagepapir og skær dejen i firkanter med en pizzakniv eller en anden skarp kniv. Bag knækbrødene i 15-20 min. ved 200º til de er gyldenbrune.
- Var det ikke let?
Spis knækbrødene med lækkert pålæg, men de smager også dejligt som en snack - helt uden pålæg. Velbekommen!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar