tirsdag den 27. april 2010

Vandmelon m. Feta



.. og endnu en salat på tirsdagen hvor Maria Josefine kom forbi til hygge.

Vandmelon i tern
Hakket bredbladet persille
Rødløg i tynde halve ringe
Feta
Evt. ristede græskarkerne (billedet er uden)

Bulgurssalat med kartofler


...og tirsdagen hvor Maria Josefine kom forbi til frokost.

- Du kan i princippet blande hvad end du har lyst til i din bulgurssalat.

Jeg har kogt kartofler i tern med bulguren. Det både smager og mætter godt! Til denne salat har jeg desuden brugt tomater, avokado, agurk, peberfrugt og bladbredet persille og til slut vendt den i en blanding af olivenolie, citronsaft og salt.

tirsdag den 20. april 2010

Tunesisk kartoffel- kikærtesuppe



Der er gået lidt kikærte-tema over bloggen - men den kære Camilla Plum inspirerede, da hun for et stykke tid siden lavede denne suppe på Dr2. Jeg har tilsat kartofler, da det giver suppen lidt mere fylde - Suppen er originalt kun kogt på kikærter.

Suppen er en smule stærk, da den er kogt med en rød chili, og fordi den samtidig er krydret med harissa, som er en chili-pasta. Du kan undlade at koge en chili med, hvis du ønsker en knap så stærk suppe. Suppen passer sig selv - og den tager ingen tid at lave - husk at lægge kikærterne i blød i en 10-12 timer inden de koges.

3 dl. Kikærter
4 store kartofler
1 rød chili (kan undlades)
4 fede hvidløg
2 Laurbærblade
Citron
Harissa
Spidskommen
Bredbladet persille
Olivenolie
Brød
Grøntsagsbouillon

Kog kikærter og kartofler i tern med laurbærblade, chili, de hele fede hvidløg og salt. Kog i rigeligt vand og grøntsagsbouillon til kikærterne er møre. Server kikærter, kartofler og kogevand i dybe skåle med en skive brød i bunden (jeg foretrækker speltbrød) Jeg krydrer suppen, når den er kommet i skåle, med harissa, presset citronsaft, en skvæt olivenolie, et drys spidskommen og hakket bredbladet persille.

søndag den 18. april 2010

Go Get Your Protein




Bønnesalater kan laves på et hav af bønner; hvide bønner, sorte bønner, hestebønner, Black eyed-bønner etc. - og du kan i princippet blande dine yndlings bønner med de grøntsager og krydderurter, du bedst kan lide. Denne salat er lavet på kikærter og kidneybønner, rødløg, bladbredet persille og rød peberfrugt. Jeg har vendt kikærte- og bønnesalaten med olivenolie, citron og en smule salt.

OBS: Bønner & kikærter skal lægges i blød natten over inden de koges i ca. en time.

lørdag den 17. april 2010

My Very First Latte Art



.. og inden i har set jer om, blogger jeg latte-art a la katte, køer og får.

tirsdag den 13. april 2010

Go Green - Smoothie



I Love Forår! - og det her er den ultimative 'gå foråret i møde-smoothie'

En halv agurk
En halv galiamelon
Et æble
En dl. soyamælk
10 blade frisk mynthe

Skær agurk, melon og æble i små tern og kom dem i en blender med myntheblade og soyamælk.