mandag den 14. marts 2011
Café Luna - Here i come!
Jeg har tidligere blogget om en af mine yndlings-cafeer - Café Luna på Christianshavn. Deres mad er mums-fili-baba med lækre vegetariske retter på trods af deres noget kødrige menukort. Savler du ikke bare ved synet af dette menukort? Min kæreste og jeg skal derind og spise frokost i dag og jeg har allerede besluttet mig for, at jeg skal sætte tænderne i deres Classico Wrap med fyld af humus, cheddar samt kartofler, squash, peberfrugter, aubergine og æbler blandet i timian. I love it. Man skulle være en skarn hvis man inddrog en stor jordbærmilkshake til denne herlighed af en frokost. Billeder skal falde i aften - og og og; er du Københavner? Så smut lige forbi Lunas og forkæl dig selv!
.... en eftermiddag senere ...
Det var som altid en fornøjelse at fylde sine depoter med kærlighed fra Café Luna. Og som lovet lidt billeder af min veggie-wrap (jeg er lidt træt af, at billederne ikke blev så fantastiske, som wrap'en smagte - men here you go!)
Spelt'Otto m. Spinat & Valnød
Spelt'otto er en lidt sundere og grovere udgave af risottoen. Desuden er den let at lave, godt mættende - og så kan du jo tilføje dine egne yndlingsgrøntsager. Jeg har tidligere lavet en med lynstegt champignon og squash, og så er semi-dried tomater altså også lækre i en spelt'otto. Spelt'otto er i det hele taget et hit herhjemme - her kan du f.eks se min kærestes variant. Denne spelt'otto er nu med valnødder, spinat, forårsløg og sukkerærter - den er desuden lavet på gefühlen, så nedenstående er ca. mål.
150g perlespelt (jeg køber typisk af mærket Svansø eller Urtekram - begge er økologiske)
1 forårsløg
1 håndfuld valnødder
1 håndfuld sukkerærter
1 håndfuld revet parmesan
1 stor håndfuld friske spinatblade
Presset citron
Salt
Skyld perlespelten godt og kog den i 20 min. Hæld overskydende vand fra, bland de godt skyllede spinatblade i gryden med spelten, læg låget på og lad spinaten dampe med spelten under låg til spinaten er svundet lidt ind. Rist valnødderne let gyldne på en pande, hak dem, skær sukkerærterne i fine små stykker, ligeledes med forårsløget og vend det hele i spelten sammen med parmesanen, en god skvat citronsaft og smag til med salt.
Du kan spise din spelt'otto med et godt stykke brød eller en let salat. Voila.
Abonner på:
Opslag (Atom)