Jeg er i Mad!'s læserpanel i blad nr. 06, juni 2011 og har i denne anledning haft fornøjelsen af at teste to lækre vegetaropskrifter. Jeg afprøvede opskrifterne for ca. 2 måneder siden og har derfor glædet mig til at dele dem med jer, da de begge er meget simple, meget lidt tidskrævende og desuden meget velsmagende. Det glæder mig desuden at magasinet Mad! - på trods af ikke at være et vegetar-magasin - stort set hver måned har op til flere lækre vegetaropskrifter!
Spaghetti med spinat & mascarpone:
Med kun 7 ingredienser kan du lave denne lækre pastaret - alt du skal bruge er:
200g spaghetti
2 fed hvidløg
300g frisk babyspinat
100g mascarpone
saft fra en halv citron
50g rucola
50g semitørrede tomater
Og sådan gør du:
1. Kog spaghettien lige akkurat mør i rigeligt letsaltet vand. Hæld efterfølgende vandet fra.
2. Pil hvidløgsfeddene, skær dem i meget tynde skiver og steg dem let i olie i en dyb pande.
3 Skyl spinaten grundigt og tør den i et rent viskestykke. Kom spinat, mascarpone og den kogte afdryppede spaghetti på panden og steg det hele let til spinaten falder sammen. Smag til med citronsaft, salt og peber.
4. Du kan nu vælge at toppe retten med frisk rucola og semidried tomater - som de anbefaler i Mad! - Jeg vendte den friske rucola samt de semi-dried tomater i pastaretten inden den blev serveret.
Voila!
Du kan læse mere om den anden opskrift fra Mad! som jeg testede her
Kan man bruge skyr/fromaiche frais/græsk yoghurt i stedet for mascarpone eller gør den noget helt specielt?
SvarSletHej NamNam
SvarSletMy kind of food :-) Enkelt men smagfuldt.
Det ser virkelig lækkert og meget indbydende ud.
Jeg bruger sjældent fløde eller flødeoste i vores mad. Hvordan virker retten med mascarpone? Blir den fed og tung? Og kunne man måske bruge drænet tykmælk eller creme fraiche m.m.?
Må smugkigge i bladet næste gang jeg kommer forbi kiosken ;-)))
Mange gode hilsner
Maj
Hej Katrine - og tillykke med det nye design på din blog. Det ser godt ud :-) Umiddelbart ville jeg ikke anbefale hverken skyr, frais eller græsk youghurt - ikke hvis du ønsker den der lidt fede, flødeagtige konsistens. Det er jo netop, hvad mascarponen tilføjer retten. Men måske du kan få en lidt lettere udgave ved at prøve med en af ovenstående forslag? Måske du bare skal være opmærksom på, at det ikke skiller, når du tilsætter citron :-) /NamNam
SvarSletHej Maj.
SvarSletDet er jo fantastisk når noget så enkelt, kan se så indbydende ud og samtidig smage fantastisk. Retten her er virkelig et hit. Jeg har ikke tidligere arbejdet med mascarpone - det var faktisk første gang. Og jeg er imponeret (og træt af ikke at have brugt det tidligere!) Det giver en rigtig lækker cremet konsistens og smagen er ligeledes rigtig lækker - citronen komplimenterer desuden den lidt fede mascarpone rigtig godt! Som jeg skrev ovenover til Kathrine, tror jeg da det er muligt med creme fraise - jeg tænker da selv på at prøve det, nu i begge har skrevet det. Retten får nok en lidt anden og knap så cremet - og måske mere frisk? konsistens. Lad mig endelig vide det, hvis i prøver det :-) /NamNam
Tak for komplimenten :)
SvarSletJeg kunne godt overveje at forsøge med en lettere udgave en dag. Hvis jeg gør, siger jeg lige til :)
Åh, hvor ser det SKØNT ud! :-)
SvarSletMange hilsner
Birthe
Uhm....sikke lækkert det lyder og ser ud :o)
SvarSletJeg vil også lige fortælle dig, at jeg har givet dig en blogaward. Håber du har lyst til at tage imod den. Du kan se den inde på min blog.
Kh Mette