Jeg har virkelig været spændt på at prøve Raw42, der har beliggenhed på Pilestræde 32 i indre København. Raw food er en vegansk livsstil, der består af frugt, grøntsager, frisk frugt- og grøntsagsjuice, spirer, nødder, frø, fermenterede grøntsager, søgræs, alger samt forskellige former for superfoods, svampe og urter. Det, der ligger i betegnelsen Raw food, er at tilberedningstemperaturen ikke må overstige 42 grader, så enzymer, vitaminer og næringsstoffer bevares..jpg)
Vi bestilte en Raw Lasagne, der b.la. bestod af grønne courgetter, soltørrede tomater, spinat, pesto og nødder. Desuden bestilte vi en Raw Bolognese som lød på strimlede grønne courgetter og hjemmelavet tomatsauce m/ gulerødder, champignon, selleri og rødløg, samt en salat bestående af squash, koriander, forårsløg, kokos, salte mandler, puré af jordnødolie og tørret græs.
.jpg)
Jeg var specielt positiv overrasket over Raw Lasagnen - den var virkelig lækker og meget mættende. Bolognesen var også udemærket, - personalet havde bare glemt avokadoen - og det fandt vi først ud af for sent. Æv.
Raw42 laver fantastiske juices, her b.la. selleri/Spinat/Agurk og spinat/Æble/Basilikum. Vil du hellere forkæles med en smoothie, kan du b.la. vælge en blåvær/basilikum eller en hindbær/mynte - sidstnævnte er bestemt anbefalelsesværdig.
Vi sluttede aftenen af med Raw42 berømte chokoladekage (selv kalder de den for 'Danmarks absolut bedste chokoladekage lavet med rå kakao pulver') Jeg er ikke i tvivl om, man kan lave lækre raw-kager, men netop denne var ikke et hit hos mig. Jeg syntes at den var lidt for bastant og egentlig ikke så smagfuld. På trods af min mening om smagen, er jeg imponeret over, det er muligt at lave kager på raw-manér, og jeg glæder mig til at prøve nogle af de andre raw kager.
Jeg vender bestemt tilbage til Raw42, for jeg synes, de har mange lækre og sunde sager til ret fornuftige priser. Det eneste minus er betjeningen. Da jeg spurgte ind til mange af retterne, vidste en af de unge piger, ikke rigtig hvad de bestod af, og det faldt ikke i hendes interesse at undersøge sagen. Desuden virkede de tre piger bag disken ikke særlig imødekommende, og dårlig betjening trækker altså ned i en samlet bedømmelse af stedet. Skulle Raw food fange din interesse, kan du læse mere om Raw42 her.